Fortiden i fremtiden

Jeg har tænkt lidt over det her med at slægtsforske. Jeg tilhører jo en generation, der har oplevet verdenen før og efter Internettet. Slægtsforskningen nyder så småt godt af den computerteknologiske udvikling. Jeg har på det sidste bl.a. haft fornøjelsen af at søge i folketællinger og kirkebøger direkte på nettet. Da jeg startede på slægtsforskningen for blot nogle få år siden, var dette kun muligt i meget begrænset omfang eller slet ikke. I dag er der flere offentlige projekter i gang, der forsøger at digitalisere de gamle dokumenter, papirer og bøger.



Sitet akivalieronline.dk er et forsøg på at få scannet alle kirkebøger og folketællinger, så man på nettet kan ”bladre” i disse hjemme, frem for at skulle på Landsarkiverne eller Rigsarkivet og have fat i originalerne eller de filmede kopier. Det projekt skrider stille og roligt fremad, selvom det er voldsomme mængder af data der er tale om.

Et andet projekt går på at tyde, tolke og dechifrere indholdet i de gamle håndskrevne dokumenter. Forskere tyder og indtaster således dokumenternes indhold i en stor database i Dansk Demografisk Database. Denne database kan man efterfølgende søge i på nettet. Måske denne øvelse kan foretages af intelligente OCR-scannere i fremtiden, så de håndskrevne og snørklede tekster kan læses og oversættes helt automatisk med computerkraft.

Sandsynligvis vil det jeg de sidste år har brugt en masse tid på, ved slavisk at sidde og bladre i de gamle støvede bøger, om 10-20 år kunne søges på nettet med et tryk på en knap: ”Vis min slægt”?

Jeg ved jo ikke rigtig, hvorfor det nu er så interessant for mig, at søge tilbage og få en vished om min slægt, men jeg har en følelse af, at det jeg finder, er noget jeg må og skal give videre til generationerne efter mig. Ikke at alle efterkommere vil interessere sig for dette, nøjagtig som min familie i min samtid, men fordi jeg føler mig overbevist om at andre i min efterslægt vil få og have samme interesse i at grave i sin slægt. Så i første omgang har jeg sagt til min søn Kasper, at han skal arve mit site og bringe slægtshistorien videre... Han er i dag 13 år og griner vel dybest set lidt af min generøse ”gave”. Men han kan glæde sig over, at byrden ikke længere er voldsom tyngende.

Om 100 år har jeg været længe død og borte, men alligevel vil mine skriblerier være bevaret og tilgængelige for eftertiden. Om og hvordan Internettet eksisterer og fungerer om 100 år, har jeg jo ingen ide om - men jeg gad godt vide det - så grav mig op og vis mig det, hvis du tror jeg tør se og vil forstå det :-)

Den 1. juli 2005 trådte nemlig en ny pligtafleveringslov i kraft. Loven betyder at Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek indsamler og bevarer den danske del af internettet. I praksis betyder det, at de to institutioner indsamler internet-materiale ved hjælp af såkaldte 'høstere' (web-crawlere). Høstere er programmer i stil med dem, søgemaskinerne bruger. Netarkivets høstere afsøger nettet fra en række startpunkter (i udgangspunktet alle domæner under .dk) og følger links derfra.

Det fundne materiale opbevares i et fælles arkiv, hvor data af sikkerhedshensyn opbevares på begge institutioner. Arkivet er i min samtid ikke offentligt og kan i udgangspunktet kun bruges til forskningsformål efter forudgående ansøgning til Datatilsynet. At adgangen til dette arkiv vil være tilgængeligt for ”folket” om 100 år er der givet vis ingen tvivl om. Så det er en rar følelse - mit site er blevet udødeliggjort!
blog comments powered by Disqus