På min farmors side

På landsarkivet for Nørrejylland

Den har stået på ønskelisten længe. En tur til Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg. Ønsket om at få styr på de sidste datoer for familien i Sejlstrup har længe stået højt. Således er nyere kirkebøger fra 1891-2003 ikke at finde på Rigsarkivet, men på det landsarkiv, der dækker det sognet man søger efter. Kirkebøgerne fra Fræer (sognet og kirken som Sejlstrup hører under) er der derfor at finde på Landsarkivet for Nørrejylland.



Så i dag havde jeg muligheden for at tilbringe en hel dag i arkivet og via de originale kontraministerialbøger bl.a. finde mine bedsteforældre og oldeforældres dødsdatoer, så jeg kunne finde ud af hvor gamle de blev.

Så der dukkede de op allesammen. Min farmor og farfar. Min farmors far, mor, moster og morbror og ikke mindst min farfars mor og hendes mand, som jeg jo i denne tid bruger lidt krudt på i forbindelse med "fundet" af min farfars biologiske far Peter Nielsens efterkommere.

Af kirkebogen fremgår det således, at min farfars mor Kirstine Berthelsen (f. Jensen) blev født den 26. juni 1889 i Skelund sogn og døde den 24. august 1971 på plejehjemmet i Bælum og blev altså 82 år gammel. Hendes mor og far var husmand Jens Peder Kristensen og hustru Karen Marie Nielsen. Hendes mand Niels Christian Berthelsen, med hvem hun havde yderligere 3 børn, levede et par år længere og døde således den 8. juli 1973 på plejehjemmet i Bælum i en alder af ligeledes 82 år.
Comments

Mere om Nikoline Larsens Aner

For godt 3 uger siden modtog jeg en kommentar på et tidligere blogindlæg fra en ukendt kvinde, der skrev følgende: "Min ane er Margrethe Pedersdatters bror Peder Adamsen Pedersen født 1779 i Sejelstrup, Fræer sogn, Hellum Herred, Aalborg Amt. Jeg har oplysninger om flere af deres aner og sender dem gerne hvis det har interesse". Kvinden hedder Vibeke Foldager og bor i Støvring i Himmerland. Og ja det havde da naturligvis interesse. Kort tid efter modtog jeg en meget lang og detaljeret mail fra Vibeke, der med et slag bragte slægten 13 generationer bagud til en fødsel i Skibsted Sogn i 1618 af en dreng ved navnet Søren Jørgensen, der senere i livet giftede sig med en kvinde - Inger Ogaard, der ligeledes var født i Skibsted Sogn i 1622 - hurra!



Først lige lidt om min tipoldemor Nikoline Larsen, der for mig er blevet noget lidt specielt i forhold til mine aner i Himmerland. Det er der flere grunde til. Måske nok først og fremmest er hun en af de første aner, der eksisterer et billede af. Dernæst får man et indtryk at en kvinde, der i sine unge år må have været igennem megen smerte. Allerede i en alder af 24 år mister hun sin jævnaldrende mand Anders Peter Nielsen, der dør af tæring (menes at være et gammelt udtryk for tuberkulose) og med hvem hun året forinden mister en datter med (Johanne Kjerstine Nielsen). De når også, at få en søn, Niels Johan Nielsen, om hvem det vides, at han var lettere retarderet. Så alt i alt var livet hårdt ved Nikoline i hendes unge år. Senere gifter hun sig igen med min tipoldefar, tækkemanden Niels Jakobsen og får fire børn heriblandt min oldemor Johanne Kirstine Jakobsen, som altså "arver" den afdøde første datters navn.

Nikoline Larsen markerer også tidsmæssigt et brud med den oprindelige navngivning fra gammel tid. Hendes efternavn har hun fået fra sin fars fornavn Lars, men generationen før ville have tilføjet -datter til efternavnet, altså Larsdatter. Nikolines børn derimod opkaldes ikke længere efter faderens fornavn, men tager efternavnet fra faderens efternavn, som det fortsat gøres helt frem til vor tid. Det har jeg skrevet meget mere om i forhold til Nikoline her.

Slutteligt er det efter al sandsynlighed også Nikoline, der har skrevet en passage i kvitteringsbogen og tilføjet et par noter med blyant, som hendes far "smeden" Lars Nielsen oprindeligt benyttede for at holde styr på betalte skatter og afgifter og som hendes mand Niels Jakobsen, tækkemanden også benyttede for at holde regnskab med sine tækkeopgaver. Til dato er det det ældst kendte skriftelige vidnesbyrd skrevet af mine aner.

Nå, tilbage til Vibeke Foldagers detaljerede mail. Vibeke havde fundet sammentræffet ved at søge på vores hjemmeside og kunne matche med hendes anetavle. Som hun skrev havde hun yderligere oplysninger om Margrethe Pedersdatters aner. Margrethe Pedersdatter er Nikolines farmor. Mailen indeholder således navne, fødselsdatoer, bryllupsdatoer, børn og dødsdatoer for 5 generationer før Margrethe Pedersdatter. Selv havde jeg fundet Margrethe Pedersdatters forældre som de ældste i min søgen i arkiverne - Peder Adamsen og Anna Jensdatter. Men Vibeke kunne altså tilføje yderligere 4 generationer på Peder Adamsens fars side og det er jeg hende meget taknemmelig for, da det har sparet mig for rigtig mange arkivtimer. Internettet er smart til rigtig mange ting!

Samtidig har Vibekes oplysninger bidraget til en nærmere fastsættelse af "starten" på bosættelsen i Sejlstrup (måske!?). Gården i Sejlstrup ser således ud til at være blevet bygget/erhvervet (?) af netop Margrethe Pedersdatters forældre - Peder Adamsen, der kom fra Blendstrup egnen og Anna Jensdatter der var født i Skørping Sogn. I følge Vibekes oplysninger blev de nemlig gift den 12. november 1775 i Fræer kirke - kirken de efterfølgende mange generationer i Sejlstrup blev døbt, konfirmeret, gift og begravet i.

Ældste datering i familien er således blevet Margrethe Pedersdatters tip-tip-oldeforældre Søren Jørgensen fra Skibsted Sogn født i 1618 og hans kone Inger Ogaard ligeledes født i Skibsted Sogn i 1622. Det er "Christian IV-tid" og altså 388 år siden!

En stor og speciel tak til Vibeke Foldager :-)
Comments

I Sejlstrup og på Visborggaard

På vejen hjem til Vejle fra en tur til Vesterhavet kørte vi igennem Skørping. Det er min fars families omegn og i første omgang tog vi dertil for at tanke benzin på bilen, men derefter for at købe et par brunsvigere hos bageren i Skørping. Men vi var for sent på den - "Det er morgenbrød". Det var vel over frokost, så de karakteristiske "brunsviger-både", som jeg fik her som barn, var udsolgte. Dem må vi så have til gode til en anden gang. Efter bageren stoppede vi hos byens blomsterhandler for at købe et par roser i potter. Indehaveren havde boet i Skørping i 35 år og hun kendte lidt til familien. Også Kaj og Lissy, der begge boede her i Skørping, og som hun bemærkede døde få år efter hinanden for et par år siden. Kaj var min fars fætter. Derefter kørte vi de små 5 km til den lille landsbykirke i Fræer. Her ligger min farmor Ebba (se også her) og farfar Anker begravet. Vi plantede de to små roser og børnene rev lidt omkring gravstenen og vi kiggede lidt rundt inde i kirken, der stadig har den gamle døbefond, som adskillige i slægten har fået vand til håret fra.



Efter besøget på kirkegården kørte vi det lille korte stykke ned til gården i Sejlstrup blot et par kilometer fra Fræer. Et par glade hunde tog i mod os bag gitterporten til gårdspladsen. Umiddelbart ligner den sig selv. Har stadig de samme farver, som da jeg var barn. Hvidkalket med gule optegninger og rødbrune vinduesrammer, døre og porte. Det gamle kastanjetræ for gavlen af stuehuset ud til vejen var dog blevet fældet. Desværre nåede jeg aldrig at få fat i nogle af de kastanjer, vi som børn samlede op ved træets fod og med farmors hjælp lavede små tændstik-dyr ud af. Men for sent var det nu om alle omstændigheder, for oprindeligt var det meningen, at jeg ville have haft en håndfuld med på min første jordomrejse i 1993, for diskret at plante dem ved den kinesiske mur. Et af farmors store, men for hende utopiske ønsker, var en gåtur på muren. Men det lykkedes ikke at få de små blanke og smukke knolde med på rejsen til Kina den gang.



En lille overdækket terrasse var opført fra stuehuset og ud til græsplænen, hvor de gamle frugttræer stadig står - pære og æbler - bag den nu høje hæk ud til vejen. Den nye ejer har ydermere ryddet arealet fra haven og det gamle hønsehus og ned til bækken og kilderne og er i gang med at opdæmme en lille sø. Også bag laden ved møddingen var der arbejde i gang.



Efter kigget på gården hoppede vi ombord i bilen igen og kørte sydpå mod Hadsund. Her blot 20 km sydøst for Sejlstrup ligger herregården Visborggaard, hvor min farmor Ebba (se også her) og farfar Anker mødte hinanden. De tjente begge på Visborggaard. Ebba som kogekone og Anker som arbejdsmand. Da de blev gift i i 1935 arvede de gården i Sejlstrup og fortsatte livet der. Visborggaard er i dag en såkaldt "socialpsykiatrisk boform" - et hjem for sindslidende drevet af psykiatrien i Nordjyllands Amt.
Comments

Sidste folketælling i Sejlstrup

Ved gennemgang af folketællingerne fra 1845, 1840, 1834, 1801 og 1787 er der nu ikke flere folketællinger, der kan vrides viden ud af og kaste lys over slægten på den lille gård i Sejlstrup i Nordjylland. Alle folketællinger fra 1950 og tilbage til 1787 er nu fundet og gennemlæst. Hvad der er sket for slægten før 1787, kan nu sandsynligvis og i et vist omfang kun læses i kirkebøgerne fra før dette årstal.



I forhold til indlægget fra den 16. august 2005, hvor Margrethe Pedersdatter dukkede op i folketællingen fra 1860, som 71-årig enke og Niels Jensen tilbage i folketællingerne fra 1850, ses begge disse, mine tip-tip-tip-oldeforældre, igen i tællingerne fra 1845, 1840 og 1834 sammen med de to sønner Peder (pottemageren) og Lars (smeden).

Der var kun to tidligere folketællinger i Kongeriget før disse, og der er et ordenligt spring ned til den næste godt 30 år tidligere. Den mellemlæggende periode fra 1801 til 1834 er en begivenhedsrig del af Danmarkshistorien, hvor vi kommer til at holde på den forkerte hest - Napoleon, bliver angrebet af England, der som krigsbytte tager hele den danske flåde med sig, mister Norge til Sverige, går statsbankerot og efterfølgende oplever en landbrugskrise - 30 år med kriser og nedgang. Måske det er forklaringen på, at der ikke bliver lavet folketællinger i denne periode?

Ved folketællingen i 1801 møder vi igen Margrethe Pedersdatter. Nu er hun kun 14 år gammel. Hun har to storebrødre - Peder og Jens, der åbenbart ikke arvede huset? Hvorfor mon ikke det?

Folketælling 1801

"Huset" har ophold for 6 personer:

1) Peder Adamsen, Mand, 59 år, Gift i 1. ægteskab, Husmand med jord og Snedker
2) Anne Jensdatter, Hans kone, 53 år, Gift i 1. ægteskab
3) Peder Pedersen, Deres barn, 21 år, Ugift
4) Jens Pedersen, Deres barn, 14 år, Ugift
5) Margrethe Pedersdatter, Deres barn, 11 år, Ugift
6) Anne Christensdatter, Plejebarn, 4 år, Ugift

Her møder vi så også endnu et par aner. Mine tip-tip-tip-tip-oldeforældre Peder Adamsen og Anne Jensdatter. Dét ville have glædet min gamle far, der altid gerne ville have været håndværker og gerne snedker, evner han i udpræget grad havde, inden han for nu snart ti år siden blev syg. Måske han havde arvet sine evner fra Peder Adamsen :-)

Den sidste folketælling er fra 1787, det samme år brug af træhest, hundehul og halsjern som straf bliver forbudt. Også her optræder Peder "snedker" og hans lille familie:

Folketælling 1787

"Huset" har ophold for 5 personer:

1) Peder Adamsen, Mand, 41 år, Gift i 1. ægteskab, Husmand og Snedker
2) Anne Jensdatter, Hans kone, 36 år, Gift i 1. ægteskab
3) Peder Pedersen, Deres barn, 9 år, Ugift
4) Jens Pedersen, Deres barn, 3 år, Ugift
5) ????, ????, 22 år, Ugift

Margrethe Pedersdatter er her endnu ikke kommet til verden. Hvem den femte og sidste er vides endnu ikke, idet dennes navn, erhverv eller eventuelle familiære stilling det endnu ikke er lykkedes at tyde ud fra folketællingens snirklede håndskrift. Sandsynligvis er der tale om en "ansat", idet alderen på de 22 år, placeret nederest i listen, indikerer dette.

Nu er der altså så kun kirkebøgerne at fortsætte i...

Se hele min families stamtræ her>>
Comments

Nicoline Larsens patronym

Så fik jeg endelig hul på lidt af mystikken omkring Nicoline Larsens forældre. Nicoline står i "Kvitteringsbogen" noteret som "født Larsen". Nicoline blev født den 5. oktober 1856, hvorfor folketællingerne omkring dette årstal måske kunne fortælle lidt om hendes forældre. Folketællingen fra 1860 afslører at Nicoline Larsen er datter af Lars Nielsen og Ane Kjerstine Hansen. Hvordan det? Skulle hun så ikke hedde Nielsen?



Jeg fik i dag pløjet mig igennem folketællingerne fra 1870, 1860, 1855 og 1850. Det ser heraf ud til, at Nicoline boede hele sit liv på gården i Sejlstrup. Første folketælling hvor hun optræder, er da hun er 4 år gammel i 1860, hvor gården har ophold for 6 personer:

Folketælling 1860

1) Lars Nielsen, 32 år, Gift, Her i Sognet, Husmand, Smed, Husfader
2) Ane Kjerstine Hansen, 43 år, Gift, Storvorde Sogn, Aalborg Amt, Hans kone
3) Maren Margrethe Larsen, 8 år, Ugift, Her i Sognet, deres datter
4) Nicoline Larsen, 4 år, Ugift, Her i Sognet, deres datter
5) Niels Sine Larsen, 1 år, Ugift, Her i Sognet, deres datter
6) Margrethe Pedersdatter, 71 år, Enke, Her i Sognet, Husfaders Moder

Her står der, at hun er datter af Lars Nielsen og Ane Kjerstine Hansen og at hun har en 4 år ældre storesøster, Maren Margrethe og en 1 år gammel lillesøster Niels Sine. De har alle efternavnet Larsen.

Jeg undrede mig længe over, hvordan det nu kunne være, at pigerne hed Larsen. En tanke var at Ane Kjerstine Hansen havde fået dem med en anden mand med efternavnet Larsen. Det lød ikke usandsynligt, idet Ane Kjerstine var pænt oppe i alderen, da hun fik den ældste, Maren Margrethe. Ane Kjerstine var da 35 år gammel.

Men folketællingen fra 1855 skød en pil igennem den teori, som jeg senere vil beskrive. Matriklen omtales nu som "et hus" og har ophold for 4 personer:

Folketælling 1855

1) Margrethe Pedersdatter, 66 år, Enke, Her i Sognet, Husmands Enke, Lever af sit jordlod
2) Lars Nielsen, 27 år, Gift, Her i Sognet, Husmoders Søn, Smed, Husfader
3) Ane Kjerstine Hansen, 37 år, Gift, Storvorde Sogn, Aalborg Amt, Hans kone
4) Maren Margrethe Larsen, 3 år, barn, Her i Sognet, deres datter

At der nu er tale om et hus, kan muligvis forklares ud fra dette gamle kort dateret "Seglstrup 1842-1899", hvor "gården" blot består af et par huse, hvoraf den nordligste ser ud til at have en enkelt længe langs vejen og er noteret som "Smedie". Måske længen er blevet bygget på mellem 1855 og 1860 og dermed er gået fra at være et "hus" til at være en "gård"? Lars Nielsen har i hvert tilfælde fået sin forretning på landkortet - glimrende markedsføring :-)



Tilbage til det med efternavnet. Som det ses af folketællingen i 1855 er Lars Nielsen og Ane Kjerstine Hansen også på dette tidspunkt gift og de har fået Maren Margrethe sammen 3 år tidligere og får så senere, ifølge folketællingen fra 1860, de to yngste i 1856 og 1859. Altså må det være deres fælles børn.

Måske de i stedet er opkaldt efter deres faders fornavn, Lars? Bingo!

Efter lidt faglitterær læsning viser det sig, at stort set alle danskere før 1850'erne, som boede på landet, havde et ”fadernavn” også kaldet et ”patronym”. Efternavnet blev konstrueret ud fra faderens fornavn. Jens Hansens datter Maren og søn Niels kom derfor til at hedde h.h.v. Maren Jensdatter og Niels Jensen. Giftede Maren sig senere, beholdt hun som hovedregel sit navn - for uanset hvad hendes mand måtte hedde, var hun jo stadig "datter af Jens".

Efter 1828 sløjfede myndighederne brugen af "-datter", hvorfor pigerne nu også fik et patronym sluttende på "-sen". Altså kom både Maren Margrethe, Nicoline og Niels Sine til at hedde Larsen.

Ved navneloven af 1828 forsøgte myndighederne at indføre faste slægtsnavne for alle, men først med en indskærpelse af loven i 1856 begyndte den nye navngivningsmetode så småt at vinde frem. For landbefolkningen var det ret uforståeligt, hvorfor børn skulle døbes, som om de var døtre og sønner af deres bedstefædre, i stedet for fortsat at gøre, som man havde gjort i århundreder.

Til almindelig tidsbetemmelse kan det, her omkring 1850'erne nævnes, at den folkekære Kong Frederik VII sammen med Grevinde Danner i 1854 køber Jægerspris Slot af staten. Kongen og Grevinden nyder, modsat aristokratiet og borgerskabet, stor popularitet blandt landets jævne befolkning og slottet bliver et elsket og værdsat tilholdssted for parret til deres sidste dage. Jeg arbejder i dag på Jægerspris Slot - min egen lille forbindelse til dette tidsrum.

Ved folketællingen i 1850 står huset i Sejlstrup opført til at have ophold for 5 personer og her møder vi så min tip-tip-tip-oldeforældre - Niels Jensen og Margrethe Pedersdatter. Lars er blot 22 år gammel og han bor sammen med sin 3 år ældre bror, der er pottemager. Begge har de patronym efter deres far Niels:

Folketælling 1850

1) Niels Jensen, 54 år, Gift, "Valsted" Sogn, Aalb. Amt, Husmand, Lever af sin Jordlod
2) Margrethe Pedersdatter, 61 år, Gift, Her i Sognet, Hans kone
3) Peder Nielsen, 25 år, Ugift, Her i Sognet, deres Søn, Pottemager
4) Lars Nielsen, 22 år, Ugift, Her i Sognet, deres Søn, Smed
5) Niels Nielsen, 33 år, Ugift, Blendstrup Sogn, Aalb. Amt, Tjenestekarl

Niels og Margrethe er gift og da Niels ikke er født i sognet, tyder det på at matriklen igen er gået i arv igennem en datter. Så mon ikke Margrethes far også tidligere havde boet i huset? Han hed i hvert tilfælde Peder. Vi er ved at være langt tilbage i tid. Niels og Margrethe er begge født i 1700-tallet - Niels i 1796 og Margrethe i 1789. Margrethe blev således født blot et år efter, at det forhadte og undertrykkende stavnsbånd blev ophævet med hjælp fra den unge Kong Frederik VI, der i realiteten havde været regent siden 1784 grundet bl.a. sin far Kong Christian VII's tiltagne sindsyge.

Hvem Niels Nielsen i øvrigt er vides endnu ikke, idet hans erhverv eller eventuelle familiære stilling det endnu ikke er lykkedes at tyde ud fra folketællingens snirklede håndskrift.

(Opdateret 23. august 2005: Har ved hjælp af DIS-Danmark fået tydet Niels Nielsens hverv; han er tjenestekarl og derfor sandsynligvis ansat og ikke en del af familien).

Se hele min families stamtræ her>>
Comments

Endnu en stribe folketællinger fra Sejlstrup

Så har jeg igen brugt nogle timer på Rigsarkivet i København. Det er stadig granskning af folketællingerne fra min fars fædrene gård det handler om - "fædrene" er måske så meget sagt, idet meget tyder på, at gården flere generationer tilbage er gået i arv gennem familiens mødre. I dag nåede jeg de sidste to originale folketællinger fra 1921 og 1916 - originale fordi de er de ældste originale folketællings-arkivalier man kan få adgang til at bladre i. Folketællinger fra før 1916 kan kun læses som filmkopier. Disse er så til gengæld væsentlig hurtigere at søge i både p.g.a. filmteknik og fordi man ikke skal vente på at Rigsarkivaren finder dem frem.



Så i dag nåede jeg også folketællingerne fra 1911, 1901 og 1890 på film. Enkelte folketællinger er også lagt på Internettet og der fandt jeg også en udskrift fra folketællingen i 1880. Alle folketællingerne fra dagens høst kan frit refereres fra, da de ikke er underlagt lovgivning omkring offentliggørelse (80-års reglen).

Jeg arbejder stadig efter at finde familiens arvinger til gården gennem generationerne. Ledetråden har været den tidligere omtalte lille "Kvitteringsbog", hvori en række navne og deres dødsdatoer er opgivet. Uden på bogen står der "Lars Nielsen, Seilstrup", hvorfor man må tro at det er hans bog. Bogen ser dog ud til at være gået i arv via flere forfattere.

På første side står der, at det er en "Kvitteringsbog for Lars Nielsen i Seilstrup". Siden efter opgøres Matr. no. 12 (gårdens matrikelnummer) for "Gammelskat" og gårdens jord "Hartkorn", herunder visse dele ager og eng. Der er også fællesjord under gårdens hartkorn. Det opgøres at der er fælles jord med Matr. No 15 og Matr. No. 10. Herefter er der så på hver side et nyt år startende med 1858 og frem til 1896 opgjort betaling af terminer, skat m.v.

Bagest i bogen findes et segl udstedt af "Grevskabet Lindenborg". Interessant er de øvrige sider her bag i bogen. De indeholder en opgørelse af "Tækkearbejde 1921". Det må formodes at være skrevet af Niels Jakobsen, tækkemanden, min tip-oldefar.

Også her bag i bogen er der 3 sider med en optegnelse over navne. Der er tre forskellige forfattere hvoraf de to sidste er sikkert kendt. Et lille afsnit om Nicoline Jakobsen, min tip-oldemor er tilføjet af Ebba Jensen, min farmor. Det sidste afsnit er skrevet af min faster Doris efter farmors død i 1988. Hvem den første skribent er vides p.t. ikke. Der er endvidere tilføjet (af en 4. person?) små blyants noter over visse navne i dette første afsnit bl.a. "Min Fader" og "Min Moder".

Flere af navnene i bogens liste begynder nu at dukke op i folketællingerne, særligt den ældste og sidst fundne fra 1880, der indeholder følgende beboere på gården:

Folketælling 1880

1) Anders Peter Nielsen, 23 år, Gift, Husfader, født i Thorup Sogn
2) Nicoline Larsen, 23 år, Gift, Husfaderhusmoder, født her i Sognet
3) Niels Johan Nielsen, 2 år, Ugift, deres Barn, født her i Sognet
4) Lars Nielsen, 51 år, Gift, Husmoderens Fader, født her i Sognet
5) Ane Kjerstine Hansen, 60 år, Gift, Husmoderens Moder, født i Storvorde Sogn
6) Peter Nielsen, 54 år, Enkemand, Lars Nielsens Broder, født her i Sognet

Her genkendes hurtigt to; nemlig Nicoline og Niels Johan. Nicoline er min tip-oldemor, der fra tidligere tællinger er oplyst til at være født den 5. oktober 1856. Her hedder hun Larsen og ikke Jacobsen. Larsen oplyses i "Kvitteringsbogen", at være hendes pigenavn, altså må hendes far hedde "Larsen"? Men nej, ifølge folketællingen hedder hendes far Lars Nielsen (min tip-tip-oldefar) - genkendt i Kvitteringsbogen som "Smed" og hendes mor Ane Kjerstine Hansen (min tip-tip-oldemor) - mystisk!

Noget andet er, at Niels Johan ikke er søn af Niels Jakobsen (tækkemanden), men af Anders Peter Nielsen, som her står opført til at være gårdens "husfader". Nicoline har altså som 20-årig i sit ægteskab med Anders Peter Nielsen fået Niels Johan og i "Kvitteringsbogen" er så tilføjet den ulykke, at "Johanne Kjerstine Nielsen, N. Johans Søster, Død den 4. December 1879". Anders og Nicoline fik altså mindst to børn og Nicolines unge alder taget i betragtning har pigen nok ikke været ret gammel ved sin død.

I folketællingen fra 1890 - ti år senere, står der:

Folketælling 1890

1) Niels Jakobsen, 35 år, Husfader, Tækkemand, Fraskilt, Luteran, født i Thorup
2) Nikkoline Larsen, 33 år, Husmoder, Huskone, Gift, Luteran, født i Sejlstrup
3) Niels Johan Nielsen, 12 år, dreng, søn, Luteran, født i Sejlstrup
4) Ane Petrea Jakobsen, 7 år, pige, datter, Luteran, født iSejlstrup
5) Johanne Kjerstine Jakobsen, 6 år, pige, datter, Luteran, født i Sejlstrup
6) Jakob Laurits Jakobsen, 1 år, dreng, søn, Luteran, født i Sejlstrup
7) Lars Nielsen, 61 år, Aftægtsmand, Enkemand, Smed, Luteran, født i Sejlstrup

Hvad blev der af Anders Peter Nielsen? Ja, hans skæbne står også at læse i Kvitteringsbogen: "Anders Peter Nielsen Død den 3. oktober 1880". Han er altså død i en alder af blot 23 år, samme år som han står opført som husfader i folketællingen 1880 og året efter sin lille datters død. Hvilken tragedie mon ligger bag dette?

En anden lille interessant ting er, at Nicolines nye mand, Niels Jakobsen, min efterfølgende slægts fader, ser ud til at stå opført som værende "Fraskilt". Måske der er børn fra dette første ægteskab? Det virker dog lidt mystisk, at han "stadig" står opført som fraskilt, hvis børnene Ane Petrea og Johanne, der her er 7 år og 6 år ved tællingen, er Nicoline og Niels' fælles børn...

Jeg skal vist snart til at have fat i kirkebøgerne...

Se hele min families stamtræ her>>
Comments

Endnu en tur på "Arkivet"

Igen i dag var jeg en tur på Rigsarkivet. Denne gang skulle det vise sig at sidste besøg havde lært mig at bruge folketællingerne rigtigt. Denne gang nåede jeg folketællingerne fra Sejlstrup 1940, 1930 og 1925 samt folketællingen fra min mormors og morfars hjem i 1950. Jeg har nu fået helt styr på familien på gården i Sejlstrup fra 1925 og frem.



I dag modtog jeg så også en spændende lille pakke fra min faster Doris indeholdende en masse billeder med navne bagpå og en meget gammel "Kvitteringsbog" med optegnelser fra og af flere af mine forfædre. Og så var der også lidt godter til Kasper og Maja fra faster :-)

Kvitteringsbogen er spændende fordi den også indeholder en liste over afdøde aner. Hvem der har skrevet den og hvor specielt den første side af aner hører til vides endnu ikke. Det ser lige nu lidt "mystisk" ud. Så måske næste besøg på Rigsarkivet kan afsløre dette via studier af endnu et par folketællinger?

Se hele min families stamtræ her>>
Comments

På Rigsarkivet i København

I dag tog jeg ind på Rigsarkivet for at bruge nogle timer på at søge lidt i folketællingerne. Rigsarkivet ligger i det gamle provianthus lige bag Christiansborg. Det er kun anden gang jeg er der, første gang for at søge om tilladelse til at lede i de ikke umiddelbart tilgængelige folketællinger, der blev foretaget i 1925, 1930, 1940 og 1950. Grundet en lovbestemmelse må materiale fra folketællingerne, der er yngre end 80 år, ikke videregives eller offentliggøres. Jeg har fået bevilliget adgang og det er derfor begrænset hvad jeg kan/må referere fra folketællingerne.



Efter en lille rundvisning blev jeg kort sat ind i hvordan diverse registre benyttes, for at kunne finde de ønskede oplysninger i folketællingerne.

Folketællinger er foretaget jævnligt siden 1769 og frem til den sidste og seneste i 1970, hvorefter det nuværende CPR-register blev indført. En folketælling var en optælling af landets befolkning på et specifikt tidspunkt ved hjælp af et spørgeskema. I tællingen blev landets befolkning registreret efter bopæl, altså hvem der boede på en given adresse på et givent tidspunkt. Skemaet er typisk udført af husstandens "familieoverhoved" og underskrevet af denne. Der er primært tale om grundlæggende oplysninger om hvert familiemedlem, men også andre personer, der boede i husstanden f.eks. husassistenter.

Jeg startede i folketællingen fra den 5. november 1950 og er i første omgang begyndt med min fars familie, der stammer fra en gård i byen Sejlstrup lidt øst for Skørping i Nordjylland. Det jeg primært har været efter, er fødselsdage og fødesteder. Selvfølgelig skulle det vise sig, at skemaet jeg ledte efter lå næst nederest i den udleverede pakke. Det morsomme og lidt mærkelige er, at det jeg fik i hånden var underskrevet og udfyldt af min farfar. Underligt at der ligger noget på en hylde i en gammel bygning i København skrevet af min farfar i 1950...

Oplysningerne i denne folketælling kan jeg som nævnt ikke referere fra, så min faster Doris har fortalt følgende om gårdens beboer i 1950:

I 1950 bor der kun fem personer på gården. Det er min farfar Anker Peter Christian Jensen . Han er på dette tidspunkt kun "husmand", idet mere jord behøvedes, for at kunne kalde sig for "gårdejer". Han endte dog sine dage, med at kunne kalde sig for "gårdejer", da der blev opkøbt jord nok til den titel. Han blev født den 23. april 1908 i Skelund Visborg ved Hadsund.

Så er det min farmor, Ebba Nielsen, der er født i Sejlstrup (Fræer sogn) den 12. december 1913. Min far Leif Jensen, der også er født i Sejlstrup den 24. april 1939 og hans lillebror (min farbror) Kristian Jensen, ligeledes født i Sejlstrup den 29. september 1946. Kristian er i virkeligheden, ifølge sin dåbsattest født Christian, officielt efter sin bedstefar, men da Doris dengang fik lov at være med til at bestemme navngivningen, skelede hun nok lidt mere til navnet på en Christian hun var forelsket i. Det lyder lidt ligesom årsagen til at Maja fik sit navn med hjælp fra sin storebror :-)

Den femte er ikke min faster selv, idet hun på dette tidspunkt er flyttet hjemmefra. Det er derimod hushjælpen Lissy, der bliver gift med med Kaj, Agathes søn udenfor ægteskab.

Heller ikke bedstemor Johanne og bedstefar Christian bor på gården. De boede sammen med Anker og Ebba det første år eller to efter de blev gift (i 1935) og flyttede så til Fræer i byens forsamlingshus, hvori der var en lejlighed. Her boede de i en række år bl.a. under 2. verdenskrig, hvor der både flyttede tyskere og senere russere ind i forsamlingshuset. Senere flyttede de til Skørping, hvor de begge boede til deres død.

Det tog flere timer at finde ud af systemet på Rigsarkivet og jeg nåede ikke længere end at gennemgå og gennemlæse folketællingen fra Sejlstrup i 1950. Så næste gang bliver det tællingen fra 1940, der skal forskes i. Spændende...

Se hele min families stamtræ her>>
Comments

Et kig på gamle billeder...

I dag kom vi til at se på et par gamle billeder, som min mor Anne Lise har hængene i stuen. Vi fik en lille snak om "gamle dage", hvor min mor fortalte om "dengang". Først om min mors oldemor og derefter om fars familie i Sejlstrup.



Min mor har to billeder hængende af hendes oldemors (min mors fars, mors, mor) husmandssted i Ejby (nær Køge). Det ene er et maleri og det andet er ovenstående fotografi, hvor oldemor Marie (Elisabeths mor) sidder i haven foran huset. Vi har endnu ikke fundet ud af hvad hun hed, men Elisabeth blev ifølge min mor gift med Niels, som var gårdmandssøn fra en stor gård ved Kværkeby lige udenfor Ringsted, hvis forældre havde meget svært ved at acceptere en svigerdatter fra en simpel husmandsfamilie i Ejby.



Det andet billede er taget af den "første" gård i Sejlstrup omkring 1920. Det er min far Leifs fødehjem og på billedet ses tre piger, der fra venstre er Agathe (Ebba's søster), min fars mor Ebba og ifølge min mor (og med telefonisk hjælp fra min faster Doris) plejebarnet Anna, der var Ebba og Agathes mor Johannes søster Sines datter, som boede på gården, da Sine ikke selv kunne tage sig af hende. Ham på hestevognen menes at være Nils Johan, Johannes retarderede bror.



På det sidste billede ses så hele familien. Bagest fra venstre: Karlo (gift med Anna), Anna ("plejebarnet"), min farmor Ebba, min farfar Anker, Agathe, onkel Vemmy (Agates mand, der i virkeligheden hed Henry). Agathe, som med min fars fejlagtige hjælp, blev "vendt forkert" ved sin begravelse i Fræer kirke, noget onkel Vemmy dengang havde mere end svært ved at tilgive min far. Forest fra venstre: Kaj (søn af Agathe, udenfor ægteskab), Ebba og Agathes mor Johanne, min far Leif, Ebba og Agathes far Christian ("Posten") og min fars søster Doris.

Se hele min families stamtræ her>>
Comments