I Sejlstrup og på Visborggaard

På vejen hjem til Vejle fra en tur til Vesterhavet kørte vi igennem Skørping. Det er min fars families omegn og i første omgang tog vi dertil for at tanke benzin på bilen, men derefter for at købe et par brunsvigere hos bageren i Skørping. Men vi var for sent på den - "Det er morgenbrød". Det var vel over frokost, så de karakteristiske "brunsviger-både", som jeg fik her som barn, var udsolgte. Dem må vi så have til gode til en anden gang. Efter bageren stoppede vi hos byens blomsterhandler for at købe et par roser i potter. Indehaveren havde boet i Skørping i 35 år og hun kendte lidt til familien. Også Kaj og Lissy, der begge boede her i Skørping, og som hun bemærkede døde få år efter hinanden for et par år siden. Kaj var min fars fætter. Derefter kørte vi de små 5 km til den lille landsbykirke i Fræer. Her ligger min farmor Ebba (se også her) og farfar Anker begravet. Vi plantede de to små roser og børnene rev lidt omkring gravstenen og vi kiggede lidt rundt inde i kirken, der stadig har den gamle døbefond, som adskillige i slægten har fået vand til håret fra.



Efter besøget på kirkegården kørte vi det lille korte stykke ned til gården i Sejlstrup blot et par kilometer fra Fræer. Et par glade hunde tog i mod os bag gitterporten til gårdspladsen. Umiddelbart ligner den sig selv. Har stadig de samme farver, som da jeg var barn. Hvidkalket med gule optegninger og rødbrune vinduesrammer, døre og porte. Det gamle kastanjetræ for gavlen af stuehuset ud til vejen var dog blevet fældet. Desværre nåede jeg aldrig at få fat i nogle af de kastanjer, vi som børn samlede op ved træets fod og med farmors hjælp lavede små tændstik-dyr ud af. Men for sent var det nu om alle omstændigheder, for oprindeligt var det meningen, at jeg ville have haft en håndfuld med på min første jordomrejse i 1993, for diskret at plante dem ved den kinesiske mur. Et af farmors store, men for hende utopiske ønsker, var en gåtur på muren. Men det lykkedes ikke at få de små blanke og smukke knolde med på rejsen til Kina den gang.



En lille overdækket terrasse var opført fra stuehuset og ud til græsplænen, hvor de gamle frugttræer stadig står - pære og æbler - bag den nu høje hæk ud til vejen. Den nye ejer har ydermere ryddet arealet fra haven og det gamle hønsehus og ned til bækken og kilderne og er i gang med at opdæmme en lille sø. Også bag laden ved møddingen var der arbejde i gang.



Efter kigget på gården hoppede vi ombord i bilen igen og kørte sydpå mod Hadsund. Her blot 20 km sydøst for Sejlstrup ligger herregården Visborggaard, hvor min farmor Ebba (se også her) og farfar Anker mødte hinanden. De tjente begge på Visborggaard. Ebba som kogekone og Anker som arbejdsmand. Da de blev gift i i 1935 arvede de gården i Sejlstrup og fortsatte livet der. Visborggaard er i dag en såkaldt "socialpsykiatrisk boform" - et hjem for sindslidende drevet af psykiatrien i Nordjyllands Amt.
blog comments powered by Disqus