På Rigsarkivet i København

I dag tog jeg ind på Rigsarkivet for at bruge nogle timer på at søge lidt i folketællingerne. Rigsarkivet ligger i det gamle provianthus lige bag Christiansborg. Det er kun anden gang jeg er der, første gang for at søge om tilladelse til at lede i de ikke umiddelbart tilgængelige folketællinger, der blev foretaget i 1925, 1930, 1940 og 1950. Grundet en lovbestemmelse må materiale fra folketællingerne, der er yngre end 80 år, ikke videregives eller offentliggøres. Jeg har fået bevilliget adgang og det er derfor begrænset hvad jeg kan/må referere fra folketællingerne.



Efter en lille rundvisning blev jeg kort sat ind i hvordan diverse registre benyttes, for at kunne finde de ønskede oplysninger i folketællingerne.

Folketællinger er foretaget jævnligt siden 1769 og frem til den sidste og seneste i 1970, hvorefter det nuværende CPR-register blev indført. En folketælling var en optælling af landets befolkning på et specifikt tidspunkt ved hjælp af et spørgeskema. I tællingen blev landets befolkning registreret efter bopæl, altså hvem der boede på en given adresse på et givent tidspunkt. Skemaet er typisk udført af husstandens "familieoverhoved" og underskrevet af denne. Der er primært tale om grundlæggende oplysninger om hvert familiemedlem, men også andre personer, der boede i husstanden f.eks. husassistenter.

Jeg startede i folketællingen fra den 5. november 1950 og er i første omgang begyndt med min fars familie, der stammer fra en gård i byen Sejlstrup lidt øst for Skørping i Nordjylland. Det jeg primært har været efter, er fødselsdage og fødesteder. Selvfølgelig skulle det vise sig, at skemaet jeg ledte efter lå næst nederest i den udleverede pakke. Det morsomme og lidt mærkelige er, at det jeg fik i hånden var underskrevet og udfyldt af min farfar. Underligt at der ligger noget på en hylde i en gammel bygning i København skrevet af min farfar i 1950...

Oplysningerne i denne folketælling kan jeg som nævnt ikke referere fra, så min faster Doris har fortalt følgende om gårdens beboer i 1950:

I 1950 bor der kun fem personer på gården. Det er min farfar Anker Peter Christian Jensen . Han er på dette tidspunkt kun "husmand", idet mere jord behøvedes, for at kunne kalde sig for "gårdejer". Han endte dog sine dage, med at kunne kalde sig for "gårdejer", da der blev opkøbt jord nok til den titel. Han blev født den 23. april 1908 i Skelund Visborg ved Hadsund.

Så er det min farmor, Ebba Nielsen, der er født i Sejlstrup (Fræer sogn) den 12. december 1913. Min far Leif Jensen, der også er født i Sejlstrup den 24. april 1939 og hans lillebror (min farbror) Kristian Jensen, ligeledes født i Sejlstrup den 29. september 1946. Kristian er i virkeligheden, ifølge sin dåbsattest født Christian, officielt efter sin bedstefar, men da Doris dengang fik lov at være med til at bestemme navngivningen, skelede hun nok lidt mere til navnet på en Christian hun var forelsket i. Det lyder lidt ligesom årsagen til at Maja fik sit navn med hjælp fra sin storebror :-)

Den femte er ikke min faster selv, idet hun på dette tidspunkt er flyttet hjemmefra. Det er derimod hushjælpen Lissy, der bliver gift med med Kaj, Agathes søn udenfor ægteskab.

Heller ikke bedstemor Johanne og bedstefar Christian bor på gården. De boede sammen med Anker og Ebba det første år eller to efter de blev gift (i 1935) og flyttede så til Fræer i byens forsamlingshus, hvori der var en lejlighed. Her boede de i en række år bl.a. under 2. verdenskrig, hvor der både flyttede tyskere og senere russere ind i forsamlingshuset. Senere flyttede de til Skørping, hvor de begge boede til deres død.

Det tog flere timer at finde ud af systemet på Rigsarkivet og jeg nåede ikke længere end at gennemgå og gennemlæse folketællingen fra Sejlstrup i 1950. Så næste gang bliver det tællingen fra 1940, der skal forskes i. Spændende...

Se hele min families stamtræ her>>
blog comments powered by Disqus